Bestyrelsens
beretning 2005/06
Æret
har været et år, hvor der er sket en del ting. Det var første år med vores
nye gartner Mike Thuesen, det syntes vi i bestyrelsen at han er kommet meget
godt over. Vi har i år indført et par tilføjelser til kontrakten, så den nu
skulle være på plads.
Vi
har i år ikke fået lavet så meg
Vores
grønne område bliver jo til dagligt holdt i orden af vores servicemedarbejder
Jørgen Nielsen, som jo samler papir, tømmer skraldespande, fejer carporte,
skifter pærer og yder indenfor rimelighedens grænser beboerservice. Vi har i
den forbindelse en lille bøn, disse skraldespande på carportene er ikke til
husholdningsaffald eller tomme dunke, det skal du smide i din egen skraldespand.
I år har vi
også brugt penge på at få malet vores carporte. Vi syntes selv i bestyrelsen
det er et rigtigt godt stykke arbejde som vores malerfirma har udført. Vi er
ved at forhandle med samme malerfirma om et fast tilbud på maling af vores
huse. Det vil vi så lægge på vores hjemmeside sammen med alle de andre gode
tilbud vi har lavet med andre firmaer. Vi må nok indstille os på at nye
tagrender til carportene snart bliver en nødvendighed, ellers skulle de nu være
i rimelig stand
På sidste
generalforsamlingen besluttede vi, at vi skulle have en ny legeplads. Der blev
nedsat et udvalg som skulle prøve at finde en løsning som kunne passe til
vores forening. Der blev holdt møder og diskuteret løsninger, det eneste vi
vidste, var at der skulle være hegn om, det blev besluttet på
generalforsamlingen.
Da
lejepladsen stod færdig, blev vi anmeldt til kommunen af en beboer i Møllestenen,
som ikke mente vi havde tilladelse til at opføre en ny lejeplads. Da der var
tale om en genopførelse kræver det ikke tilladelse, men vi søgte alligevel
kommunen, og fik uden problemer vores tilladelse.
Efter denne
sag diskuterede vi i bestyrelsen om alle havde fortjent at bruge vores nye
legeplads, når nogle jo hellere så den revet ned. Vi blev enige om at sætte
skilte op med privat legeplads, ikke fordi områdets børn ikke måtte lege på
legepladsen, men vi ville ikke havde hele områdets børnehaver til at bruge
vores nye lejeplads. Disse skilte blev stjålet efter to dage, så de er ikke
blevet sat op igen.
Budgettet på
legepladsen på 200.000,00 kr er også blevet overholdt, der blev også råd til
nye runde borde/bænke som vil blive opsat når solen begynder at varme.
Fællesudvalget,
som vi er repræsenteret i, med vores næstformand og formand, er der ikke de
store problemer med. De nye stier hele vejen rundt om fællesudvalgets område
er ved at blive færdige. Der bygges på højtryk nede på Valsen, det er den
sidste del af området. Der bygges ikke mere når det er færdiggjort. Der er
lavet en plan for nybeplantning i området, det har foreløbigt givet sig udtryk
i forskønnelse af området ved varmecentralen.
Sidste år
havde vi vores varmefordeling oppe at vende på generalforsamlingen. Bestyrelsen
vil komme med et forslag om en mere fair fordeling af vores varmeudgift. Dette
vil være i form af en fast afgift som vil blive fordelt mellem alle, dette for
at dele det ledningstab som der altid ville være når man har et så stort rørsystem.
Dette forslag vil efter grundig uddybelse blive lagt ud til afstemning på vores
kommende generalforsamling.
Vi har været
plaget af rotter, ikke mange men nogle har fundet vej ind i husene gennem
kloakken. Vi har undersøgt hvad der kan gøres, man kan sætte en rottespærrer
i vores lokale kloak, så den bliver adskilt fra den offentlige kloak. Disse 8
rottespærrer ville koste ca. 35.000 kr. så langt så godt.
Vores
hjemmeside www.krondrevet.dk
er blevet styrket i år. Per som bor i nr. 3 er blevet vores nye web-master
efter Michael valgte at flytte sidste år. Vi har fået flyttet vores hjemmeside
over på en anden server så det skulle være nemmere at betjene. I den
forbindelse har vi valgt at bruge nogle penge på at Per har kunnet trække på
noget konsulentbistand. Det er der kommet et rigtigt godt resultat ud af, tak
til Per for at bruge en del fritid på dette.
Bestyrelsen
har valgt at holde fællesudgifterne i ro i år. Men da vi står over for øget
sneudgifter, øget udgifter til gartner, øget udgifter til carporte m.m må vi
nok indstille os på en forhøjelse af fællesudgifterne til næste år.
I år har vi
et medlem af bestyrelsen der ikke ønsker at fortsætte, så er der en beboer,
meget gerne med ønsker om at sætte præg på vores grønne områder, vil vi
opfordre ham/hende til at melde sig til bestyrelsen.
Søren Fritzbøger.